Forstå dit digitalkamera – og få bedre billeder
Dette kursus er både giver dig et indblik i et digitalt kameras univers. Hvad er de primære funktioner – og hvorfor er der så mange andre indstillingsmuligheder?
Fotokurset er kreativt tilrettelagt, og inddrager deltagerne og deres kameraer, så der bliver rig lejlighed til at få optimeret sin viden på de tekniske områder. Vi dykker ned i mangeartede emner som valg af kameratype, valg af objektiver, valg af ekstraudstyr. Desuden gennemgår vi de fleste funktioner fra både kompakte som DSLR kameraer. Dog er fokus koncentreret omkring DSLR – altså et digitalt spejlreflekskamera.
Underviseren har i mange år gået op og ned ad en række professionelle fotografer – både presse-, reklame- og portrætfotografer, og deler gerne tips og tricks ud, som han har samlet sammen. Det giver dig billeder, der vil skille sig ud fra mængden!
På kurset gennemgår vi også workflowet fra at have billeder i kameraet, til de kommer over på computeren. Herefter viser vi hvordan man vi kan optimere billederne i f.eks. Lightroom og/eller Photoshop. Du kommer med andre ord med på et kreativt kursus, hvor teknik og workflow er en del af helheden.
Prisen for en dags workshop er kr. 9.500,- ex. moms og transport, uanset hvor mange der deltager. Kurset henvender sig til ansatte på reklamebureauer og i marketingafdelinger, der ønsker at få en stor viden omkring kameraers opbygning og funktioner samt valg af kamera og tilbehør. Deltagerne får bedre forståelse for workflow og optimering til både tryk og web, foruden en bundsolid viden omkring korrekt funktionsvalg til givne situationer. De angivne specifikationer nedenfor er forslag til kursusindhold, og skal betragtes som inspiration. I forbindelse med din evt. tilmelding skal du udfylde et forudsætningsskema, hvor du bl.a. kan angive dine evt. ønsker til konkret kursusindhold, og hvilke opgaver, som du skal løse til daglig. På den måde kan vi tilrettelægge et bedre undervisningsforløb, der er tilpasset de forskellige deltageres ønsker.
Specifikationer
- Hvilke kameratyper?
- Valg af kamera
- Hvilke objektiver?
- Hvilket ekstraudstyr?
- Primære funktioner
- Sekundære funktioner
- Programvalg for bestemte situationer
- Scenevalg
- Forståelse af histogrammer
- Lysmålemetoder
- Blænde og lukkertid
- Bracketing
- ISO
- Hvidbalance
- Fokusområder
- Dybdeskarphed
- Optagelser i serier
- Billedstabilisering
- Valg af korrekte filformater
- Panoramaoptagelser
- Makrooptagelser
- RAW-bearbejdning i Lightroom
- Optimering i Adobe Photoshop
- Og meget mere
- Tips og tricks samt svar på spørgsmål
