Hvad er et CMS system?
Websites fremstilles og vedligeholdes enten i en web-editor som f.eks. Dreamweaver eller i et såkaldt Content Managent System, hvor der tages udgangspunkt i en skabelon, hvori der indsættes egne tekster og billeder.
Det er vores erfaring, at det tager forholdsvis lang tid at komme til at arbejde professionelt i f.eks. Dreamweaver, fordi du skal være både programmør, webdesigner og redaktør for at lave et professionelt web-site i Dreamweaver (eller tilsvarende programmer).
I et Content Management Systemer (CMS) er det derimod muligt for enhver let at tilføje nye funktioner, sider, menupunkter, billeder m.m. på virksomhedens website. Opbygning og vedligeholdelse er foregår via en standard browser (Explorer, Firefox, Safari, Google Crome ect.) i CMS'et, hvor du redigerer indhold og vælger sine funktioner med øjeblikkelig effekt på virksomhedens website. Som bruger er det ikke nødvendig at have særlige IT-kundskaber.
Content Management Systemet installeres på en server, hvilket gør det muligt at bruge systemet fra hvilken som helst computer, der er koblet på Internet. Til gengæld er designet låst til de skabeloner, som du kan arbejde i.
På Jensens Kurser arbejder vi og underviser i forskellige CMS-systemer:
- Et mindre system, hvor siderne er bygget op omkring faste skabeloner
- Drupal
- Joomla!
- WordPress
- MODx, der er meget professionelt OpenSource system, der er nemt at arbejde med og billigt
- Sitecore, der er et meget stort system, der kan håndtere mange forskellige brugere. Sitecore bruges i mange kommuner
I det mindre CMS system, som vi arbejder med på kurset Digitale medier og design får du adgang til 10 sider, 25 mb plads til f.eks. billedfiler, hosting og en række basale moduler. Derudover kan du mod betaling udvide med eget domænenavn, moduler, lagerplads, mm.
Du lærer bl.a. at arbejde med følgende funktioner:
- valg af designskabelon, indstilling af farver og skrifter
- oprette forside
- oprette og redigere undersider – i sidestyringen bestemmer du, hvordan siderne/menu punkterne placeres i forhold til hinanden. Menupunkter kan desuden fungere som genveje til andre menpunkter eller som links til eksterne hjemmesider
- redigeringen af tekst-afsnit foregår i en teksteditor, som minder meget om Word eller andre almindelige tekstbehandlingsprogrammer. Her er det muligt at formatere teksten efter eget ønske, indsætte billeder, indsætte links og meget mere
- billedgallerier, hvor billeder kan vises i store eller små billeder; eller i slideshow
- kontaktformularer, hvor dine besøgende kan kontakte dig. Du bestemmer, hvilke felter formularen skal bestå af, og hvilke felter den besøgende skal udfylde for at kunne skrive til dig
- vis din placering på et lækkert kort fra Google Maps
- e-handel – indsæt et overskueligt katalog på din hjemmeside. Præsentationerne kan bl.a. indeholde billeder, pris, beskrivelse, lagerstatus, mm.
- søgemaskineoptimering – herunder brug af meta-data til at beskrive hjemmesides indhold, så søgemaskinerne lettere kan tolke den
- besøgsstatistik, så du kan følge og analysere trafikken på din hjemmeside
- lær at anvende bl.a. Google Analytics (uddybende statistik), Goggle sitemap og Google Adwords
