De sociale netværk
Det er på de såkaldte sociale netværk, at du kan mødes med gamle og nye venner. Det er her du holder dem
opdateret om dit liv, og det er her, du kan tilmelde dig diverse
netværk, hvor folk har samme interesse som dig. Der deles billeder, videoer,
der udveksles tanker, der spilles musik og video. Mulighederne er tilsyneladende mange på de sociale netværk - det er kun fantasien, der sætter grænserne.
Det eneste der kræves for at blive medlem af det virtuelle fællesskab, er, at du opretter en profil evt. med billeder, videoklip af dig selv eller en blog. Den helt indlysende grund til de sociale netværksportalers massive succes er den enkle, at det er så let at komme i kontakt med hinanden og drage fordel af den virtuelle verdens mange muligheder. Langt de fleste anvender sociale netværk for deres fornøjelses skyld. Men der ses en stadigt stigende tendens til, at brugerne også anvender netværkene som personlig markedsføring, idet et stort antal "venner" indikerer, at man er en succesrig person, som andre tager alvorligt eller synes er sjov at følge.
Facebook, MySpace og Linkedin
Nogle af mest udbredte sociale netværk i dag er Linkedin, MySpace og Facebook, der hjælper dig med at dele og komme i kontakt med f.eks. gamle skolekammerater, kolleger, venner ect. Netværket Linkedin forsøger at lade sine brugere udnytte venners og kollegers netværk til at have adgang til tusindvis af mennesker, der potentielt kunne være interessante for netop dig i job- og karrieremæssig sammenhænge.
Twitter
Twitter er hurtige beskeder fra bruger til bruger. Twitter er bygget op omkring en simpelt brugerprofil, hvor du hurtigt kan følge med i, hvad de brugere (som du følger), skriver. Man kan kun skrive beskeder på en længde af 140 karakterer. Det gør beskederne overskuelige og let læselige. Mange bruger beskederne til at linke til deres blog eller hjemmeside. Navnlig det sidste halve år er antallet af brugere steget voldsomt. Bla.a. har Michael Jacksons død har givet anledning til mange besøgende hos Twitter. Netværket har også haft stor betydning for at få informationer ud fra Iran, hvor ingen medier kunne få korrespondenter ind bag grænserne, men folk ville gerne via Twitter sende budskaber ud af landet.
YouTube
I løbet af få år er YouTube blevet det mest populære forum, hvis man ønsker at se og dele videoklip på internettet. En lang række virksomheder, organisationer og institutioner anvender i dag YouTube til professionel kommunikation.
Flickr
Flickr er et sted, hvor du kan dele dine fotos med andre. Det fungerer både som et online fotoalbum og et community.
