Microsoft Access 2007
Microsoft Access 2007 er en del af Office programmerne og er et databaseværktøj, der er omfattende nok til den mest erfarne databaseudvikler, men alligevel lettilgængelig for førstegangsbrugere.
Ved at integrere nyskabelserne fra Office 2007 og ved at introducere funktioner til forbedring af produktivitet og samarbejde (f.eks. understøttelse af XML) hjælper Access 2007 dig med at gemme, organisere og dele data. Microsoft Office Access 2007 indeholder avancerede værktøjer, som du kan bruge til hurtigt at starte registrering, rapportering og deling af oplysninger. Du kan hurtigt oprette attraktive og funktionelle registreringsprogrammer ved at tilpasse en af mange foruddefinerede skabeloner, konvertere en eksisterende database eller oprette en ny database - alt sammen uden at have dybtgående kendskab til databaser.
Med Office Access 2007 er det nemt at tilpasse databaseprogrammer og rapporter til skiftende forretningsmæssige behov, og den forbedrede understøttelse af Microsoft Windows SharePoint Services 3.0 i Office Access 2007 hjælper dig med at dele, administrere, revidere og sikkerhedskopiere data. Læs mere om Microsoft Access 2007 her.
Klik på fanerne nedenfor for at se vores kursusbeskrivelse på et begynder-, et udvidet og et avanceret kursus. De angivne specifikationer er forslag til kursusindhold, og skal betragtes som inspiration. I forbindelse med din evt. tilmelding skal du udfylde et forudsætningsskema, hvor du bl.a. kan angive dine evt. ønsker til konkret kursusindhold, og hvilke opgaver, som du skal løse til daglig. På den måde kan vi tilrettelægge et bedre undervisningsforløb, der er tilpasset de forskellige deltageres ønsker.
Send denne side til en ven eller kollega? » | Gem siden som bookmark eller del med andre?
Kursusbeskrivelse
For begyndere
På kurset ser vi på et færdigt eksempel, bliver fortrolige med opbygningen og lærer at strukturere en lille database. Målet for kurset er at give dig et grundlæggende kendskab til databaser, programmet Access og anvendelse af databaser i Access, så du selvstændigt kan planlægge, oprette og anvende enkle databaser i Access.
Der gives også en god introduktion til teorien bag relationsdatabaser. Materialet er både for dig, der ønsker at lære Access at kende, og dig, der er på helt bar bund med hensyn til databaser. Forhåndskendskab til Microsoft Office er ikke nødvendigt, men det er en fordel at være fortrolig med Windows og grundlæggende filhåndtering.
Specifikationer
- Access' opbygning og brugerflade
- Kom i gang med Access: Hvad er en database? Oprette og gemme i Access
- Den første database
- Den første tabel
- Den første formular
- Den første rapport
- Udskriv
- Planlæg en relationsdatabase
- Dataopdeling
- Opret og rediger tabeller: Vælg datatyper, planlæg feltegenskaber, opret tabel i Designvisning, relationer
- Opret og tilpas formular: Opret hoved- og underformular, tilpas formular, tilpas kontrolelementer, tilføj nye kontrolelementer
- Udvælg data: Find post i tabel eller formular, sorter poster, filtrer poster, udvælgelsesforespørgsel
- Opret og tilpas rapporter: Gruppering og sortering
- Øvelser + evt. emner og opgaver fra kursusdeltagere (firmarelevante)
Bog om Access 2007 indgår i kurset.
For udvidere
På kurset kigger vi på et færdigt eksempel, bliver fortrolige med opbygningen og lærer at strukturere en større database. Det udvidede kursus giver dig en dybdegående forståelse af teorien bag relationsdatabaser og gør dig i stand til at normalisere komplekse databaser i Access.
Målet er desuden at give dig redskaber til at optimere egne databaser og gøre dem brugervenlige. Kurset er for dig, der allerede har erfaring i at arbejde med databaser og ønsker at videreudvikle dine teknikker i arbejdet med databasekonstruktion i Access. Det er derfor en forudsætning, at du har et grundlæggende kendskab til databaseprogrammet.
Specifikationer
- Udarbejde ER-diagrammer og normalisere en database
- Tabeller: opret en tabel
- Datatyper
- Guiden Opslag
- Feltegenskaber
- Rediger tabel
- Relationer mellem tabeller
- Eksport og import af data
- Formularer: opret en hoved- og underformular
- Føj kontrolelementer til formular
- Tilpas formularlayout og -egenskaber
- Sortering og filtrering i formularer
- Udvælgelsesforespørgsel
- Udtryksgenerator
- Handlingsforespørgsler
- Avancerede forespørgsler
- Rapporter: opret rapport
- Tilpas rapportlayout og -egenskaber
- Optimering af databasen
- Makroer
- Hovedmenu og startindstillinger
- Adgangskode
- Ydeevne
- Øvelser + evt. emner og opgaver fra kursusdeltagere (firmarelevante)
Bog om Access 2007 indgår i kurset.
For avancerede
MS Access VBA
Kursets mål er, at deltagerne efterfølgende
kan konstruere elektroniske formularer og dynamiske skabeloner og får
kendskab til makrokodens indhold, definition, fejlhåndtering,
indspilning og redigering. Kurset forudsætter erfaring med brugen af Access svarende til Access udvidet kursus. Du lærer samtidig – med vores konsulent ved din side – at automatisere nogle af dine trivielle arbejdsopgaver. Det er den bedste måde at lære på – at bruge det materiale, som du sidder med i det daglige. Kurset laves ikke som et åbent kursus - kun som firmatilrettelagt kursus. Ring og aftal indhold, pris, tidspunkt m.v.
Specifikationer
- Definition af Visual Basic kode
- Automatiske makroer
- Skærmbilledet i VBA
- Betingelses- og løkkestrukturer
- Arbejde med SQL koder
- Skrive og læse fra databaser eller eksterne tekstfiler
- Objekter og Matricer
- Subrutiner og variabler
- Kald af SQL koder fra VBA
- Sammensætning af makrogrupper
- Dokumentation af makroer
- Fejlfinding
- Øvelser + evt. emner og opgaver fra kursusdeltagere (firmarelevante)
Kursusdatoer og bestilling
| Dato | Antal dage | Niveau | Sted | Pris ex. moms | |
|---|---|---|---|---|---|
| (Såfremt startdatoen ikke er fastlagt, skal du kontakte os for at aftale yderligere, da kurset kun gennemføres som firmakursus). | |||||
