Presidents Summit og Osterwalder

Presidents Summit er en 2-dages konference , der har til formål at præsentere nogle af de dygtigste internationale foredragsholdere. Der var 3500 deltagere på konferencen, der fandt sted i Lokomotivværkstedet. Årets tema var GROWTH i en tid med stor økonomisk usikkerhed pga corona. Og dermed et ekstra behov for at blive inspireret til nye ledelses værktøjer og nye digitale muligheder.

Vi havde set frem til især at høre Dr. Alexander Osterwalder, som har udviklet analyse modellen Business Model Canvas og andre værktøjer til forretningsudvikling og vækst – bl.a. den supplerende model: Value Proposition Canvas, der bruges til at udvikle nye produkter og serviceydelser ud fra brugernes behov og ønsker. Med værktøjet kan man visualisere og teste, hvordan de forskellige komponenter i et produkt og service giver værdi.

Innovation er, at skabe værdi for kunder og virksomhed. Det handler om at afprøve og aflive idéer. Kun 10% af alle innovative projekter er bæredygtige. Alligevel bør ledelsen bruge 40-60% af deres tid på innovation og alle virksomheder bør have en aktiv innovations strategi. Faktisk kommer innovation tit ikke fra toppen, men ofte buttom up. Han pointerede, at det er vigtigt at skabe en innovations kultur og ecosystem, hvor det er tilladt og nødvendigt at begå fejl, når man udvikler. Heldigvis var indlægget med mange konkrete eksempler på innovation.

Adobe: Digitalisering af kreative workflows i realtime

Adobe konference: Adobe Max 2021 blev der præsenteret flere interessante nyheder og muligheder for at arbejde kreativt på tværs af Adobes produkter og projekter. MAX 2021 var igen i år en virtuel begivenhed, der i princippet kunne samle alle kreative fællesskab i hele verden i en fælles online begivenhed. Adobe kommer med en række nye funktioner (bl.a. en Workfront plugin til Photoshop), så det bliver nemmere at arbejde sammen i realtime på tværs af lokaliteter og enheder på en helt naturlig måde.

Photoshop: Der er også nye funktioner i programmerne på vej. I Photoshop (beta) er der igen nye Selection tools (Object finder). Ved hjælp af øget brug af kunstig intelligens kan man (Neural Filters > Landscape Mixer, Harmonization m.m.) genfortolke et foto eller valgte objekter ved at bruge et andet foto som reference. For eksempel kan filteret tage højde for årstiden i et andet billede, således at det hele harmoniseres med farverne på årstiden.

Feedback: I mange af programmerne er en feedback widget, så du kan fortælle Adobes udviklere om dine erfaringer med d forskellige funktioner. Desuden kan du blive beta-tester af kommende Adobe programmer. Læs mere.