Presidents Summit

Presidents Summit er en 2-dages konference , der har til formål at præsentere nogle af de dygtigste foredragsholdere. Der var 3000 deltagere på konferencen, der fandt sted i Lokomotiv værkstedet, der var et spændende og uformelt mødested, der ikke var så sterilt som at mødes på et andet hotel eller konferencested. Der var tænkt på økologi, men akustikken og netforbindelsen var dårlige. Årets tema var GROWTH i en tid med stor økonomisk usikkerhed pga Corona, øget behov for ledelses værktøjer og nye digitale muligheder.

Et andet vigtigt formål med konferencen var at netværk og finde nye samarbejdspartnere, investorer eller et personligt møde med andre. Der var opstillet mange faciliteter til at netværke, men desværre virkede den app, som skulle bruges til at lave aftalerne om møder, ikke den første dag.

Vi havde set frem til især at høre Alexander Osterwalder, som arbejder med forretningsmodellering og analysemodellen Business Model Canvas , som er en af de modeller, som jeg har arbejdet med på mit MBA studie. Han talte især om innovation dvs. nødvendigheden af at være innovativ og skabe en kultur, hvor der er tilladt og nødvendigt at begå fejl. Innovation indgår ikke i Business Model Canvas, som mere har fokus på virksomhedens ressourcer på forskellige felter (en slags udvidet SWOT analyse).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *